Af Martin von Haller Grønbæk, formand CPHFTW fonden, og IT-advokat og partner, Bird & Bird.

Som The Economist så rigtigt anførte her fornyligt, “Unicorns, worth $1bn-plus, remain as rare on the old continent as the term suggests they ought to be. Forget Euro-Facebook or Le Google.1” Men er det et problem for Europa, at de største tech virksomheder ikke findes i Europa, men nærmest udelukkende i USA – dog i stigende grad også i Kina?

Først skal det dog så lige tilføjes, at Norden faktisk klarer sig rigtig godt udfra en international målestok, når man ser på, hvor mange unicorns der tager deres udgangspunkt blandt nordiske tech startups. Som en undersøgelse fra det nordiske venture kapital firma, Creandum, fra 2015 viste, så ligger vi i Norden i den absolute top, når antallet af nordiske unicorns ses i forhold til den nordiske økonomi, befolkningstal og de penge, der her investeres i tech startups2.

Men er det vigtigt for Europa, at flere unicorns fødes og vokser op og bliver voksne her? Det er vigtigt for vores europæiske selvforståelse og selvtillid, at nogle af vores virksomheder, særligt indenfor tech bliver verdensdominerende og er med til at sætte globale standarder. Men lad os her fokusere på de effekter, som europæiske tech giganter får på vores samfundsøkonomi.

Det handler om, at vi brug for disse unicorns for deres positive bidrag til vores samfundsøkonomi. Successfulde tech virksomheder højner innovationsniveauet i erhvervslivet og i samfundet generelt. Men helt konkret så skaber unicorns, både på den korte og længere bane, så skaber unicorns et højere skattegrundlag til medfinansiering af vores velfærd og andre samfundsudgifter. Her er beskatning af afkastet på en business angels eller VC funds investering i unicorns nok ikke afgørende. Mange investorer vil befinde sig andre steder i verdenen og blive avancebeskattet der. Succes for europæiske tach startups må ikke gøres afhængig af kun at have lokale investorer.

Receptfria Potensmedel på Apoteket https://alfapotensmedel.com i Sverige. Om du vill köpa potensmedel online i Sverige ska du välja online-apotek noggrant.

Nej, det handler om, at unicorns forbliver i Europa og skaber vellønnede arbejdspladser her. Størstedelen af disse vil befinde sig de steder, hvor virksomheden hører hjemme. Heldigvis har mange unicorns, der har flyttet hovedkvartet og selskabsstruktur væk fra Danmark, etableret store udviklings- og salgsorganisationer i Danmark3. Men forblev også alle ledelsesfunktioner i Danmark, vil også flere højtlønnede stillinger skulle oprettes her. Og alle disse ansatte boende her vil skulle beskattes her.

Når tech virksomheder opnår en vis størrelse og modenhed, begynder de så også for alvor at tjene penge. I dag placeres overskuddet ofte i skattely. Dette er ikke ulovligt og giver god mening fra den enkelte virksomheds perspektiv. Men det er dybt urimeligt, at europæiske tech virksomheder skal tænke i sådanne skattely tanker, når de bliver profitable. Flere unicorns ville utvivlsomt blive i deres oprindelseslande, hvis ikke de skulle konkurrere med store internationale tech giganter, der betaler minimal skat i et eller andet skattely.

Så hvad kan Margrethe Vestager gøre for, at der skabes flere europæiske unicorns? Hun kan på EU plan hjælpe til med, at europæiske virksomheder, der har potentialet til at blive verdensledende tech virksomheder, får samme vækstvilkår, som deres amerikanske (og nu også kinesiske) konkurrenter har. Hun bør sikre, at alle beskattes lige og bidrager på rimelig vis, blandt ved at støtte op om det gode arbejde, der i dag foregår på OECD plan.

Hun bør søge at gennemføre et reelt indre marked for digitale tjenester. Europæiske tech startups sjak have adgang til et lige så stort og tilgængeligt hjemme marked, som amerikanske startups har. Hun bør fortsætte med sit aggressive arbejde for konkurrenceområdet. Det skal sikres, at internationale tech giganter ikke bruger deres dominerende stillinger til at forhindre konkurrence fra deres mindre europæiske rivaler.

  1. Der Techlash: Europe has so many issues with Big Tech it hardly knows where to begin, The Economist – https://www.economist.com/business/2019/10/03/europe-has-so-many-issues-with-big-tech-it-hardly-knows-where-to-begin 
  2. Nordic Tech is on fire — almost 10% of global BUSD exits over past 10 years, Creandum blog – https://blog.creandum.com/nordic-tech-is-on-fire-almost-10-of-global-busd-exits-over-past-10-years-e52baf4de61 
  3. I Silicon Valley jargonen kalder man sådanne startups, der placerer deres hovedkvarter i Silicon Valley, men leer deres udvikling forbliver i deres oprindelsesland, for “Mullet startups”. Den dybere mening af at navnegive startups efter, hvad vi herhjemme vl kalde “svenskerhår” eller “bundesligahår” kendes ikke. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *