Vækstfonden står over for en evaluering, der kan resultere i store omvæltninger

Vaekstfonden
Vaekstfonden

Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder lige nu på højtryk for at skrue et udbud af evalueringsopgaven sammen, så et privat rådgivningsfirma kan komme i gang med en undersøgelse af den snart tørlagte statslige investeringsfond, Vækstfonden.

Evalueringen kan resultere i store ændringer af fonden, der siden 1992 har skudt 6,5 mia. kr. i danske virksomheder. Allerede forud for evalueringen gennemføres en større omorganisering i toppen af den statslige investeringsfond.

Vækstfonden er tidligere blevet kritiseret for ikke at udfylde sin rolle optimalt, og Chefkonsulent Rasmus Anderskouv, DI, udtaler til avisen Børsen, at ”vi forventer en grundig gennemgang af Vækstfondens rolle, hvor der både bør kigges samlet på fonden som institution og dens aktiviteter, men ikke mindst også en vurdering af de ”usynlige effekter”, herunder venturemarkedets tilstand, hvis nu Vækstfonden ikke havde været der.”

Det er endnu usikkert hvilke krav, der stilles til evalueringen, men det formodes, at den blandt andet kommer til at omfatte det omstridte forløb op til etableringen af ventureselskabet Sunstone Capital i 2007, som var en delvis privatisering af vækstfonden.

Professor i økonomi og offentlig ledelse, Per Nikolaj Bukh, vurderer, at evalueringen af Vækstfonden samtidig vil blive en evaluering af regeringens vækst- og innovationspolitik.

Kilde: Artikel i Børsen 16-11-2009

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *