I de seneste år har jeg flere gange været ude for, at ny internetteknologi radikalt har ændret den måde, som jeg tilgår og tilegner mig informationer på. Det gælder naturligvis både udtagelse og afgivelse af data, såsom opslag i online vejvisere, rejseplanlæggere, hotelbookninger, e-handel, bestilling af tider hos fysioterapeut, tandlæge osv.
Det gælder også i høj grad den måde, at jeg ”læser” og på anden måde tilegner mig større og længere ”klumper” af information, såsom avisartikler, rapporter og bøger. Internettet har medført, at jeg nu har adgang til lyd og video, f.eks. radioprogrammer, musik, videoklip, tv-udsendelser m.m. på ny og i mange tilfælde en meget effektiv og elegant måde via nettet.
Det, som jeg vil beskæftige mig med her er i virkeligheden de nye og væsentligt anderledes måder, som jeg tilgår skreven information, altså artikler, bøger osv. Det er kommet noget bag på mig, idet det papirbårne medie som bøger og aviser i lang tid og for så vidt stadig er overlegne i forhold til blot at læse disse informationer på en computerskærm. Anderledes selvfølgeligt er det, at digital lyd og video kan leveres via en computerskærm og en IPod.
Jeg tror egentligt, at det hele for mit vedkommende startede med, at både mange flere nyheder og mange flere baggrundsinformationer af kvalitet og af interesse på særområder var at finde på blogs end i de traditionelle medier, også end i de traditionelle mediers nye online tjenester.
Teknologien, der for alvor gjorde dette indhold tilgængelig for mig, og som betød, at læsning af blogindlæg i væsentligt omfang erstattede læsning af traditionelle medier, var de såkaldte RSS-feeds. RSS eller Really Simple Syndication giver mig mulighed for at abonnere på nyheder fra forskellige blogs på en måde, hvor det føles som om, at nyhederne ”skubbes ud” til mig, når de publiceres, men hvor der i virkeligheden er tale om, at det er mig, der ”trækker dem til mig”, når jeg beder min feed aggregator om at kontakte de pågældende blogs og hente nye indlæg i RSS-formatet.
Blogs og RSS betyder, at jeg i dag abonnerer på måske ca. 500 nyhedskilder, hvor størstedelen af ”rigtige” blogs, der forfattes af folk udenfor den traditionelle medieverden. Dette er selvfølgelig overvældende, og mit problem i dag er i virkeligheden, at jeg løbende skal tage stilling til, hvilke af de mange blogindlæg, som jeg skal bruge tid på at læse.
Naturligvis er der allerede mange firmaer, der prøver på forskellig vis at tilbyde mig tjenester, som skulle medføre, at der kan ske en eller anden form for intelligent differentiering og udvælgelse af de mange blogindlæg.
En anden væsentlig ændring i mit nyheds- og informationsforbrug er sket ved, at mange af de informationer, som jeg tilegner mig, ikke tilegnes via læsning af en tekst på en computerskærm, ved udprint eller på anden måde. Nu bruger jeg måske gennemsnitligt 5 – 10 timer om ugen til at få informationerne ind gennem ørerne ved at høre podcasts.
Podcasts er interessante af flere grunde. For det første fordi det at modtage informationer via lyd, og altså via oplæst tekst, ofte vil være mere behagelig og mere praktisk, når man f.eks. transporterer sig fra et sted til et andet og ikke har mulighed for at koncentrere sig om at læse.
For det andet er podcasts interessante af den samme grund som blogs, fordi podcasts giver mulighed for, at andre end de traditionelle medier kan udgive informationer, som ofte er af højere kvalitet end dem, vi får fra de traditionelle medier, og som ofte er langt mere specialiserede og ”to the point” end de mere generaliserede nyheder fra traditionelle kilder.
Med podcasts har jeg fortsat den udfordring, som jeg har med RSS-feeds, at jeg pludselig er i en situation, hvor jeg downloader et stort antal podcasts hver uge, som det rent tidsmæssigt aldrig vil være muligt for mig at få hørt igennem, alene af den grund, at døgnet kun har 24 timer.
De store teknologiske muligheder og de mange nyhedskilder med kvalitetsindhold stiller kun fornyede udfordringer til mig som informationsforbruger. Jeg bliver for alvor nødt til at vælge og selv prøve at finde mening i informationsoceanet.
Nu når vi så frem til Kindle 2. Jeg har i lang tid gået og ledt efter en måde og en dingenot, som jeg kunne bruge til at læse længere informationer, som ikke var udgivet i form af papirbaserede bøger, som heller ikke blot var korte nyhedsstumper, men som var længere indlæg på blogs, eller rapporter i PDF-filer eller lignende.
For nogle år siden troede jeg, at løsningen på dette problem var de LCD-skærme med Bluetooth eller WI-FI sender, som forskellige firmaer sendte på markedet, og som forsøgte at være en eller anden form for forlængelse af en lokal pc i hjemmet, som man så væk fra pc’ens normale placering kunne tage med over i sofaen eller op i sengen og bruge til at læse på, surfe på internettet på eller lignende via touch-screen faciliteter. Jeg fandt desværre aldrig her det apparat, som lige opfyldte mit behov.
Efterfølgende har jeg også prøvet at kigge på de tidligere forsøg, der har været bragt på markedet i form af forskellige første generations eReaders. Disse tidligere forsøg på produkter har dog altid forekommet mig for klodsede, for lidt brugervenlige, for svære at hente informationer ned på, og med alt for kort batteritid.
Nu er Kindle 2 så kommet på banen. Jeg må lige indrømme, at jeg ikke endnu har prøvet Sonys eReader, som efter sigende også skulle være rigtig god.
Kindle 2 er anden generation af en dedikeret eReader (på norsk kalder de et ”læsebret” 🙂 ), som den amerikanske boghandelsgigant Amazon har produceret. Kindle 2 er således primært bragt på markedet for at facilitere, at Amazons kunder får nye muligheder for at kunne modtage og læse bøger, som nu leveres i digitalt format, men selvfølgelig sælges fra Amazon.
Jeg vil ikke her gå nærmere ind i alle de tekniske detaljer, som gør Kindle 2 interessant. Blandt andet leveres det digitale indhold til Kindle 2 via et proprietært trådløst netværk, som Amazon opererer i USA. Det skal blot konstateres, at jeg og mange andre mener, at Kindle 2 i dag har nået et niveau indenfor brugervenlighed og andet, der gør, at det rent faktisk ikke blot kan lade sig gøre, men også er en fornøjelse at læse indhold på apparatet.
Der skal også tages det forbehold, at Kindle 2 jo slet ikke er tilgængelig i Europa, hvorfor stort set alle de services, der udbydes i forbindelse med Kindle 2 af Amazon, slet ikke er relevante for andre end folk, der bruger Kindle 2 i USA. Jeg har imidlertid erhvervet en Kindle 2, og jeg har stor fornøjelse af den, uanset, at den slet ikke kan benyttes i forbindelse med Amazons produkter.
Kort skal det også nævnes, at når jeg har stor glæde af at benytte Kindle 2 i Danmark, skyldes det, at der naturligvis allerede er nogen, som på den positive måde har hacket Kindle 2 og ”naturligvis” har leveret et open source software (Calibre), der gør, at man kan hente forskellige informationer fra f.eks. blogs, men også konvertere PDF-filer, og konvertere dem til et format, som er anvendeligt på Kindle 2.
Dette program Calibre er naturligvis kun i sin vorden, og der er stadig mange ting, der kan gøres for at gøre det mere brugervenligt. På nuværende tidspunkt er man kommet rigtigt langt, selvom der kun er gået kort tid siden, at Kindle 2 blev introduceret i USA. Dette er i sig selv et fremragende eksempel på, hvorledes brugere via open source projekter utroligt hurtigt finder gode og innovative måder at benytte ny teknologi på!
Status er således i dag, at jeg blot efter at have erhvervet min Kindle 2 for en 3 – 4 uger siden, benytter den uden besvær til at læse forskellige blogindlæg, forskellige rapporter, der ellers leveres i PDF-format, informationer hentet ned fra nettet osv.
Kort sagt har jeg nu mulighed for stille og roligt i et behageligt læseformat at tilgå de informationer, som jeg tidligere kun downloadede og placerede på min pc, men som jeg aldrig fik læst, da jeg ikke er specielt glad for at foretage en masse udprint.
Min Kindle 2 – og her tror jeg, at det samme vil være gældende for alle mulige andre fremtidige e-book readers af tilsvarende kvalitet – har således på samme måde som RSS-feeds og podcasts radikalt ændret den måde, som jeg i dag tilgår informationer på.
Jeg tror imidlertid også, at denne Kindle 2 – og andre e-book readers – for alvor vil kunne ændre informationstilgangen for andre mennesker og – hvad der er ligeså vigtigt – ændre den måde, som de traditionelle medier vil kunne distribuere deres informationer på, og få deres informationer på. Jeg ser i Kindle 2 helt nye muligheder for, at old media (og new media) kan begynde at tjene penge på indhold, der leveres digitalt til brugere.
Jeg tror, at der er store muligheder for, at vi i fremtiden vil betale for at modtage opdaterede informationer og baggrundsartikler til vores e-book readers, såsom Kindle 2. Vi vil gerne betale for at modtage disse informationer, så længe at priserne er rimelige, og så længe at vi modtager dem i et format, der gør brugeroplevelsen i forbindelse med læsningen acceptabel.
Der er rigtig mange ting, der taler for dette. Vi er alle som brugere af nettet blevet vænnet til, at informationer ofte er meget tæt på gratis. Det ændrer ikke på, at vi fortsat gerne vil betale for kvalitet. I de tilfælde, hvor kvalitetsindhold fortsat koster penge at producere i form af omkostninger til research, journalistlønninger osv., er jeg sikker på, at vi også gerne vil betale for det, hvis prisen blot afspejler disse reelle omkostninger.
Vi er derimod ikke indstillet på at betale en pris, der afspejler, at indholdet skal distribueres på dyrt papir, med dyre trykkeomkostninger og med dyr distribution. Særlig ikke, når vi ikke – som det ofte er tilfældet med aviser – kan være sikker på, at vi overhovedet får informationerne, fordi avisen slet ikke når frem eller først kommer frem stærkt forsinket.
De medier – både nye og gamle – som kan finde ud af at levere kvalitet elektronisk til en Kindle 2 vil også kunne tjene penge på dette. De vil endda kunne tjene gode penge, idet jeg tror, at vi som brugere i hvert fald i en periode vil være indstillet på at betale en pris for den store bekvemmelighed, der vil ligge i, at få leveret sin ”daglige avis” altid til tiden og lige til ens Kindle 2, der er marginalt højere end de distributionsomkostninger, som man vil have i forbindelse med digitalt indhold.
Ikke blot traditionelle medier, såsom aviser, som ellers risikerer at lide avisdøden, således som man allerede ser, er tilfældet i USA, og som vi jo kender mange tilfælde af i Europa, herunder Danmark, vil kunne ”overleve” ved at distribuere indhold digitalt til en Kindle 2. Der vil også være helt nye muligheder for de mindre udgivelser, som i dag slet ikke har råd til at blive distribueret på papir via udbringning eller post. Her vil digital distribution også give mulighed for at tjene penge, som slet ikke var til stede før.
Nok for denne gang. I mit næste blogindlæg vil jeg prøve at uddybe, hvorledes en forretningsmodel omkring udgivelse af digitalt indhold til en Kindle 2 kunne formuleres.
Technorati Tags:
kindle2
Leave a Reply